Forside › Guider › Ordliste til indfødsretsprøven: 48 vigtige ord og begreber

Ordliste til indfødsretsprøven: 48 vigtige ord og begreber

Her får du en ordliste med 48 centrale ord og begreber fra lærematerialet til indfødsretsprøven – forklaret på let dansk og oversat til engelsk. Listen dækker både samfundsbegreber som folkestyre og flexicurity og praktiske prøveord som retteark og prøvetermin.

Start gratis →

Demokrati og folkestyre

folkestyre (demokrati)

Folkestyre betyder, at folket bestemmer, hvem der skal styre landet. Danskerne vælger politikere til Folketinget ved frie valg.

Folkestyre (democracy) means that the people decide who governs the country. Danes elect politicians to the Folketing in free elections.

grundloven

Grundloven er Danmarks vigtigste lov og fundamentet for det danske folkestyre. Den første grundlov er fra 1849, og den nuværende er fra 1953.

The Constitution (grundloven) is Denmark's most important law and the foundation of Danish democracy. The first constitution dates from 1849, and the current one from 1953.

Folketinget

Folketinget er Danmarks parlament, som vedtager landets love. Det har 179 medlemmer – 175 vælges i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland.

The Folketing is Denmark's parliament, which passes the country's laws. It has 179 members – 175 are elected in Denmark, 2 in the Faroe Islands and 2 in Greenland.

regeringen

Regeringen leder landet og består af statsministeren og de øvrige ministre. Den må ikke have et flertal i Folketinget imod sig.

The government leads the country and consists of the prime minister and the other ministers. It must not have a majority in the Folketing against it.

statsministeren

Statsministeren er regeringens leder. Statsministeren vælger, hvilke ministre der skal sidde i regeringen.

The prime minister is the head of the government. The prime minister chooses which ministers sit in the government.

parlamentarisme

Parlamentarisme betyder, at Folketinget bestemmer, hvem der kan have regeringsmagten. Princippet blev indført med Systemskiftet i 1901.

Parliamentarism means that the Folketing decides who can hold government power. The principle was introduced with the 'Change of System' in 1901.

folketingsvalg

Valg til Folketinget skal ifølge grundloven holdes mindst hvert fjerde år. Valgretsalderen er 18 år og har været det siden 1978.

According to the constitution, elections to the Folketing must be held at least every four years. The voting age is 18 and has been since 1978.

folkeafstemning

En folkeafstemning er en afstemning, hvor alle vælgere stemmer direkte om et bestemt spørgsmål. Danmark har fx haft folkeafstemninger om grundloven i 1953 og om medlemskab af EF.

A referendum is a vote in which all voters decide directly on a specific question. Denmark has, for example, held referendums on the constitution in 1953 and on membership of the EC.

Grundloven og rettigheder

konstitutionelt monarki

Danmark er et konstitutionelt monarki. Det betyder, at landet har en konge eller dronning, men at magten er begrænset af grundloven, og at de folkevalgte politikere styrer landet.

Denmark is a constitutional monarchy. This means the country has a king or queen, but power is limited by the constitution, and elected politicians govern the country.

magtens tredeling

Magten i Danmark er delt i tre: Folketinget vedtager lovene, regeringen udfører dem, og domstolene dømmer. Tredelingen blev indført med grundloven i 1849.

Power in Denmark is divided into three: the Folketing passes the laws, the government implements them, and the courts judge. This separation of powers was introduced with the constitution of 1849.

ytringsfrihed

Ytringsfrihed betyder, at alle frit må sige og skrive deres mening. Retten er beskyttet i grundloven, men man kan stadig straffes for fx trusler.

Freedom of expression means that everyone may freely say and write their opinion. The right is protected by the constitution, but you can still be punished for, e.g., threats.

forsamlingsfrihed

Forsamlingsfrihed er retten til at mødes og demonstrere fredeligt uden tilladelse fra staten. Den er beskyttet i grundloven.

Freedom of assembly is the right to meet and demonstrate peacefully without permission from the state. It is protected by the constitution.

religionsfrihed

Religionsfrihed betyder, at alle frit kan dyrke deres religion eller lade være. Grundloven har sikret religionsfrihed siden 1849.

Freedom of religion means that everyone may freely practise their religion or choose not to. The constitution has guaranteed freedom of religion since 1849.

ligestilling

Ligestilling betyder, at kvinder og mænd har samme rettigheder og muligheder – for eksempel i familien, i uddannelse og på arbejdsmarkedet.

Gender equality means that women and men have the same rights and opportunities – for example in the family, in education and in the labour market.

grundlovsdag

Grundlovsdag er den 5. juni – dagen, hvor Danmark fik sin første grundlov i 1849. Dagen fejres hvert år med politiske møder over hele landet.

Constitution Day is 5 June – the day Denmark got its first constitution in 1849. It is celebrated every year with political meetings across the country.

Retssystemet og myndighederne

retsstat

I en retsstat gælder lovene for alle – også for politikerne og staten selv. Ingen kan straffes uden lov, og alle har ret til at få deres sag behandlet ved en uafhængig domstol.

In a state governed by the rule of law, the laws apply to everyone – including politicians and the state itself. No one can be punished without a legal basis, and everyone has the right to have their case heard by an independent court.

domstolene

Domstolene dømmer i straffesager og løser retlige konflikter mellem borgere og mellem borgere og myndigheder. De er uafhængige af regeringen og Folketinget.

The courts judge criminal cases and resolve legal disputes between citizens and between citizens and authorities. They are independent of the government and the Folketing.

byret, landsret og Højesteret

De tre niveauer i det danske retssystem. En sag begynder som hovedregel i byretten og kan normalt appelleres én gang (to-instansprincippet); Højesteret er landets øverste domstol.

The three levels of the Danish court system. A case normally starts in the district court and can usually be appealed once (the two-instance principle); the Supreme Court is the country's highest court.

Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden er valgt af Folketinget og kontrollerer myndighederne. Ombudsmanden kan udtale kritik af myndighedernes afgørelser eller sagsbehandling.

The Ombudsman is appointed by the Folketing and supervises the public authorities. The Ombudsman can criticise the authorities' decisions or case handling.

politiet

Politiet holder orden og forebygger og efterforsker forbrydelser. Det er domstolene – ikke politiet – der afgør, om en person skal straffes.

The police maintain order and prevent and investigate crimes. It is the courts – not the police – that decide whether a person should be punished.

værnepligt

Alle mænd og kvinder med dansk statsborgerskab over 18 år, der bor eller opholder sig i Danmark, skal aftjene værnepligt i en periode.

All men and women with Danish citizenship over 18 who live or stay in Denmark must complete a period of compulsory military service.

kommune

Danmark består af 98 kommuner. Kommunen tager sig af lokale opgaver som folkeskoler, børnepasning og hjælp til ældre, og der er kommunalvalg hvert fjerde år i november.

Denmark consists of 98 municipalities. The municipality handles local tasks such as primary schools, childcare and care for the elderly, and municipal elections are held every four years in November.

region

Danmark er inddelt i fem regioner. Regionernes vigtigste opgave er sundhedsvæsenet, især sygehusene.

Denmark is divided into five regions. The regions' most important task is the health service, especially the hospitals.

Velfærd og arbejdsmarked

velfærdssamfundet

I velfærdssamfundet betaler alle skat, og til gengæld har borgerne ret til fx sygehusbehandling, uddannelse og hjælp ved arbejdsløshed. Kontante ydelser er bl.a. folkepension, SU og dagpenge.

In the welfare society everyone pays tax, and in return citizens are entitled to, e.g., hospital treatment, education and support during unemployment. Cash benefits include the state pension, student grants (SU) and unemployment benefits.

skat

Skatten betaler for velfærden – for eksempel sygehuse, skoler og pensioner. Man betaler blandt andet skat af sin indkomst.

Taxes pay for the welfare system – for example hospitals, schools and pensions. Among other things, you pay tax on your income.

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

SU er penge fra staten til elever og studerende, så alle har mulighed for at tage en uddannelse.

SU is money from the state for pupils and students, so that everyone has the opportunity to get an education.

a-kasse (arbejdsløshedskasse)

En a-kasse er en forsikring mod arbejdsløshed. Medlemmer, der mister deres arbejde, kan modtage understøttelse.

An 'a-kasse' is an unemployment insurance fund. Members who lose their job can receive unemployment benefits.

dagpenge

Dagpenge er den understøttelse, man kan få fra sin a-kasse, hvis man bliver arbejdsløs. Siden 2010 har dagpengeperioden ligget på to år.

Unemployment benefits ('dagpenge') are the support you can receive from your unemployment fund if you lose your job. Since 2010 the benefit period has been two years.

fagforening

En fagforening er en organisation af lønmodtagere, som forhandler løn og arbejdsvilkår med arbejdsgiverne.

A trade union is an organisation of employees that negotiates pay and working conditions with the employers.

overenskomst

En overenskomst er en aftale mellem arbejdsgivere og lønmodtagere om løn og forholdene på arbejdsmarkedet. I Danmark aftales meget i overenskomster i stedet for ved lov.

A collective agreement is an agreement between employers and employees on pay and labour-market conditions. In Denmark, much is settled in collective agreements rather than by legislation.

flexicurity

Flexicurity er en blanding af fleksibilitet og sikkerhed på det danske arbejdsmarked: Det er let at hyre og fyre, men de arbejdsløse har et økonomisk sikkerhedsnet.

Flexicurity is a mix of flexibility and security in the Danish labour market: it is easy to hire and fire, but the unemployed have a financial safety net.

Historie, kultur og omverden

vikingetiden

Vikingetiden er perioden cirka 750-1050, hvor Danmark blev samlet under én konge. De fleste var bønder, selv om vikingerne er kendt for deres togter.

The Viking Age is the period from around 750 to 1050, when Denmark was united under one king. Most people were farmers, although the Vikings are known for their raids and voyages.

reformationen

Med reformationen i 1536 blev protestantismen indført i Danmark. Landet gik fra den katolske kirke til den evangelisk-lutherske kristendom.

With the Reformation in 1536, Protestantism was introduced in Denmark. The country went from the Catholic Church to Evangelical Lutheran Christianity.

enevælden

Under enevælden (fra 1660-61 til 1849) blev Danmark styret af en enevældig konge med udgangspunkt i Kongeloven fra 1665. Enevælden sluttede med grundloven i 1849.

Under absolutism (from 1660-61 to 1849), Denmark was ruled by an absolute monarch on the basis of the Royal Law of 1665. Absolutism ended with the constitution of 1849.

besættelsen

Besættelsen er årene 1940-45, hvor Tyskland besatte Danmark under Anden Verdenskrig. Danmark blev officielt befriet den 5. maj 1945.

The Occupation refers to the years 1940-45, when Germany occupied Denmark during the Second World War. Denmark was officially liberated on 5 May 1945.

rigsfællesskabet

Rigsfællesskabet er fællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Grønland og Færøerne styrer mange af deres egne sager, men er en del af det danske rige.

The unity of the Realm is the community between Denmark, Greenland and the Faroe Islands. Greenland and the Faroe Islands manage many of their own affairs but are part of the Danish Realm.

folkekirken

Folkekirken er den danske evangelisk-lutherske kirke, som ifølge grundloven understøttes af staten. Cirka 71 procent af befolkningen var medlem i 2025, og medlemmerne betaler kirkeskat.

The Danish National Church is the Evangelical Lutheran church, which according to the constitution is supported by the state. About 71 per cent of the population were members in 2025, and members pay church tax.

EU (Den Europæiske Union)

Danmark har været medlem af EU (dengang EF) siden den 1. januar 1973. Medlemskabet blev besluttet ved en folkeafstemning, hvor 63,3 procent stemte ja.

Denmark has been a member of the EU (then the EC) since 1 January 1973. Membership was decided in a referendum in which 63.3 per cent voted yes.

NATO

NATO er en forsvarsalliance mellem lande i Europa og Nordamerika. Danmark har været medlem siden 1949.

NATO is a defence alliance between countries in Europe and North America. Denmark has been a member since 1949.

Prøven og ansøgningen

indfødsretsprøven

Prøven i danske samfundsforhold, kultur og historie, som man normalt skal bestå for at kunne søge dansk statsborgerskab. Den har 45 spørgsmål på 45 minutter, og man skal have mindst 36 rigtige – heraf mindst 4 af de 5 spørgsmål om danske værdier.

The test in Danish society, culture and history that you normally must pass to apply for Danish citizenship. It has 45 questions in 45 minutes, and you need at least 36 correct answers – including at least 4 of the 5 questions on Danish values.

medborgerskabsprøven

En prøve med 25 spørgsmål om det danske folkestyre og hverdagsliv samt dansk kultur og historie; man skal have mindst 20 rigtige på 30 minutter. Består man, opfylder man én af de supplerende betingelser for permanent opholdstilladelse.

A test with 25 questions on Danish democracy and everyday life as well as Danish culture and history; you need at least 20 correct answers in 30 minutes. Passing it fulfils one of the supplementary conditions for permanent residence.

danske værdier

Spørgsmål 41-45 i indfødsretsprøven handler om danske værdier, fx ytringsfrihed og ligestilling. Man skal svare rigtigt på mindst 4 af de 5 for at bestå prøven.

Questions 41-45 in the citizenship test are about Danish values, e.g. freedom of expression and gender equality. You must answer at least 4 of the 5 correctly to pass the test.

statsborgerskab (indfødsret)

Dansk statsborgerskab kaldes i loven indfødsret. Ifølge grundloven kan udlændinge kun få dansk indfødsret ved lov – det vil sige, at Folketinget vedtager en lov om, hvem der bliver danske statsborgere.

Danish citizenship is called 'indfødsret' in the law. According to the constitution, foreigners can only be granted Danish citizenship by statute – meaning the Folketing passes a law on who becomes a Danish citizen.

tidsubegrænset opholdstilladelse

En tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse giver ret til at blive i Danmark uden tidsbegrænsning. En bestået medborgerskabsprøve er én af de supplerende betingelser – man skal opfylde 2 af 4.

A permanent residence permit gives the right to stay in Denmark without a time limit. A passed citizenship-course test (medborgerskabsprøven) is one of the supplementary conditions – you must fulfil 2 of 4.

læremateriale

Lærematerialet er det officielle materiale fra SIRI, som prøvespørgsmålene bygger på. 35 af indfødsretsprøvens 45 spørgsmål kommer fra lærematerialet, og det kan hentes gratis.

The study material is the official material from SIRI that the test questions are based on. 35 of the citizenship test's 45 questions come from the study material, and it can be downloaded free of charge.

prøvetermin

En prøvetermin er en af de perioder, hvor prøven afholdes – to gange om året. Består man ikke, kan man gå op igen i den følgende prøvetermin mod betaling af nyt gebyr.

An exam sitting ('prøvetermin') is one of the periods when the test is held – twice a year. If you do not pass, you can retake the test in the following sitting for a new fee.

retteark

Rettearket er den officielle facitliste med de rigtige svar. Efter prøven offentliggøres spørgsmål og retteark på danskogproever.dk, så man kan sammenligne med sine egne svar.

The answer key ('retteark') is the official list of correct answers. After the test, the questions and answer key are published on danskogproever.dk, so you can compare them with your own answers.

legitimation

På prøvedagen skal man vise original, gyldig legitimation – en kopi eller et foto på mobilen gælder ikke, og kørekort kan ikke bruges. Uden korrekt legitimation får man ikke adgang til prøven.

On the day of the test you must show original, valid ID – a copy or a photo on your phone does not count, and a driving licence cannot be used. Without correct ID you will not be admitted to the test.

Kan du forklare alle ordene med dine egne ord, er du godt på vej til prøven. Vil du teste dig selv, har CitizenPrep-træneren 110 prøvelignende spørgsmål i samme format som prøven med forklaringer på flere sprog – de første 8 er gratis. Læs også vores guide til indfødsretsprøven 2026, studieplanen og guiden om spørgsmålene om danske værdier – og er du i tvivl om, hvilken prøve du skal tage, så se sammenligningen af de to prøver. Husk, at regler, gebyrer og datoer fastsættes af myndighederne – tjek altid siri.dk og danskogproever.dk for de aktuelle oplysninger.

Flere guider

Danske værdier i indfødsretsprøven: de 5 spørgsmål der kan dumpe digIndfødsretsprøven 2026: alt du skal videIndfødsretsprøven eller medborgerskabsprøven — hvad er forskellen?Studieplan til indfødsretsprøven: læs smart, ikke længe

Officielle kilder

Opdateret: 2026-07-07

CitizenPrep er en uafhængig studietjeneste og ikke en myndighed. Indholdet bygger på offentlige kilder (SIRI, danskogproever.dk) og er ikke juridisk rådgivning. Kontroller altid din situation hos myndighederne.

Træn med prøvelignende spørgsmål

Gratis · intet kort · forklaringer på dit eget sprog.

Start gratis →