Det skal du vide til prøven
- Danmark var med i FN fra stiftelsen i 1945 og blev et af NATO's stiftende medlemmer i 1949.
- Folkepensionen, der giver enhver borger ret til pension uanset indkomst, blev indført i 1956.
- Fra 1960'erne kom mange danske kvinder ud på arbejdsmarkedet, og i 1970'erne kæmpede rødstrømpebevægelsen for ligestilling.
- Ved folkeafstemningen i oktober 1972 stemte 63,3 procent ja, og Danmark blev medlem af EF den 1. januar 1973.
- Danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992 og fik med Edinburgh-aftalen i 1993 fire EU-forbehold; i 2000 stemte et flertal nej til euroen.
- Island løsrev sig fra Danmark og blev udråbt som selvstændig republik den 17. juni 1944.
- Klimaloven fra 2019 forpligter til at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent frem mod 2030 (sammenlignet med 1990).
Den kolde krig: Danmark vælger side
Efter 2. Verdenskrig opstod Den Kolde Krig mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen, og Europa blev delt af Jerntæppet. Danmark var fra begyndelsen med i De Forenede Nationer (FN), der blev stiftet i 1945.
Danmark havde ført neutralitetspolitik siden begyndelsen af 1800-tallet. Men da neutraliteten ikke kunne forhindre den tyske besættelse, valgte Danmark side: I 1949 blev landet medlem af forsvarsalliancen NATO. Centralt i NATO-traktaten er artikel 5, den såkaldte "musketer-ed": Et væbnet angreb mod ét medlemsland betragtes som et angreb på alle. Over for NATO stod Warszawa-pagten, som blev stiftet i 1955 og ledet af Sovjetunionen. USA hjalp desuden med Marshall-hjælpen (1948-51) til at genopbygge og modernisere Vesteuropa – i Danmark blandt andet landbruget.
Rigets grænser ændrede sig også i disse år: Under besættelsen havde Island løsrevet sig fra Danmark efter 564 år, og Republikken Island blev udråbt den 17. juni 1944 – i dag Islands nationaldag.
Velfærdsstaten bygges op
Fra slutningen af 1950'erne oplevede Danmark en økonomisk højkonjunktur (cirka 1957-73), som ofte kaldes "De glade 60'ere". I disse år begyndte opbygningen af det danske velfærdssamfund for alvor. Folkepensionen, der giver enhver borger ret til pension uanset indkomst, blev indført i 1956, og i 1964 vedtog Folketinget, at kommunerne skulle oprette daginstitutionspladser til alle familier. Skatter og afgifter steg samtidig meget. Læs mere om ordningerne på siden om velfærdssamfundet.
Væksten skabte behov for mere arbejdskraft, og mange danske kvinder kom ud på arbejdsmarkedet fra 1960'erne. Tidligere havde de fleste gifte kvinder passet hus og børn; nu fik kvinderne i stigende grad uddannelse og arbejde – ofte dog til lavere løn end mænd. Arbejdsugen blev kortere, og ferien voksede fra to til fire uger. Se også siden om arbejdsmarkedet.
Ungdomsoprør og rødstrømpebevægelsen
I slutningen af 1960'erne gjorde mange unge oprør mod samfundets traditionelle normer og autoriteter. De satte spørgsmålstegn ved USA's krig i Vietnam og ved kernefamilien, og fra 1966 kunne p-piller sælges lovligt i Danmark. I 1968 førte ungdomsoprøret til et studenteroprør mod professorvældet på universiteterne, og i 1971 oprettede unge fristaden Christiania på en forladt kaserne i København.
I 1970'erne krævede mange kvinder mere ligestilling. Kvinderne i rødstrømpebevægelsen kæmpede gennem politiske aktioner for bedre vilkår for kvinder. I 1973 vedtog Folketinget fri adgang til abort indtil 12. graviditetsuge, og i 1976 kom der – på baggrund af et EF-direktiv – en lov om lige løn for samme arbejde.
Danmark i EF og EU
Ved en folkeafstemning i oktober 1972 stemte 63,3 procent af vælgerne ja til dansk medlemskab af EF (Det Europæiske Fællesskab), og den 1. januar 1973 trådte Danmark ind – samtidig med Storbritannien og Irland. I 1986 stemte 56,2 procent ja til EF-pakken om det indre marked.
I 1992 blev EF til EU, men i juni 1992 stemte et lille flertal (50,7 procent) nej til Maastricht-traktaten. Året efter, i 1993, stemte 56,7 procent ja til Edinburgh-aftalen, som gav Danmark fire forbehold: unionsborgerskabet, den fælles valuta (euroen), forsvarsområdet og rets- og udlændingepolitikken. I 2000 stemte 53,2 procent nej til at indføre euroen, så Danmark har fortsat kronen. Forsvarsforbeholdet blev ophævet ved en folkeafstemning i 2022, og i dag gælder to af forbeholdene stadig.
Indvandring og den globale økonomi
Indvandringen i 1960'erne var især præget af gæstearbejdere fra Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien, som opfyldte et stort behov for arbejdskraft. I 1973 blev der indført et stop for indvandring, men familiesammenføring var fortsat mulig. I 1970'erne til 1990'erne kom flygtninge fra blandt andet Iran, Irak og det tidligere Jugoslavien, og under flygtningekrisen i 2015 søgte 21.000 asyl i Danmark. Antallet af indvandrere og efterkommere er steget fra cirka 150.000 i 1980 til 977.000 i 2025. Debatten om integration fik stor politisk betydning – blandt andet for, at Dansk Folkeparti blev valgt ind i Folketinget i 1998. Læs mere om partierne på siden om valg og partier.
Danmark har i dag en meget åben økonomi, hvor eksporten udgør cirka halvdelen af landets samlede produktion. Danske virksomheder som Mærsk, Novo Nordisk, LEGO og Vestas står stærkt på verdensmarkedet.
Grøn omstilling og klimaloven
I 2019 blev de fleste politiske partier enige om en ny klimalov. Den forpligter regeringen til frem mod 2030 at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent sammenlignet med 1990 – og til fuld klimaneutralitet i 2050. Vejen går via den grønne omstilling: at gå fra "sorte" energikilder som olie og gas over til vedvarende energi som sol og vind. I 2023 var cirka 50 procent af Danmarks energiforbrug dækket af vedvarende energi mod seks procent i 1990.
Vindenergi er særlig vigtig: Danmark opstillede i 1991 verdens første havvindmøllepark, Vindeby ud for Lolland, og i 2023 producerede vindmøller halvdelen af landets elforbrug. Vestas var i 2024 verdens største vindmølleproducent.
Slå centrale begreber op i ordlisten, læs om tiden før i danmarkshistorien 1849-1945, og planlæg din forberedelse med guiden til indfødsretsprøven 2026.