Det skal du vide til prøven
- Spørgsmål 41-45 i indfødsretsprøven handler om danske værdier og tælles for sig: Mindst 4 af de 5 skal være rigtige, for at du kan bestå.
- Ligestilling mellem kønnene er en af det danske samfunds grundværdier. Kvinder fik valgret til Rigsdagen i 1915, og i 1976 vedtog Folketinget loven om lige løn for samme arbejde.
- Ytringsfriheden giver ret til at kritisere magthavere, offentlige institutioner og religiøse autoriteter – og grundloven forbyder censur.
- Religionsfriheden har stået i grundloven siden 1849: Alle kan frit dyrke, skifte eller helt fravælge religion.
- Der er foreningsfrihed og forsamlingsfrihed: Man kan danne foreninger og holde møder og demonstrationer uden statens forhåndsgodkendelse.
- Ved 18 år er man myndig og bestemmer selv over sit liv – herunder uddannelse, ægtefælle og kæreste. Tvangsægteskab er strafbart.
- Begge ægtefæller har ret til separation og skilsmisse. Par af samme køn har kunnet indgå ægteskab siden 2012.
- Grundloven forbyder at gøre forskel på borgernes rettigheder på grund af tro eller afstamning – alle er lige for loven.
Et særligt emne: spørgsmål 41-45
Danske værdier er det eneste emne i indfødsretsprøven med sit eget beståelseskrav. Ud over kravet om mindst 36 rigtige i alt skal du svare rigtigt på mindst 4 af de 5 værdispørgsmål (spørgsmål 41-45). Du kan altså dumpe hele prøven på netop dette emne, selv om resten går godt. Reglen og regneeksemplerne er forklaret i detaljer i vores guide til værdispørgsmålene.
Den gode nyhed er, at emnet er til at afgrænse. Spørgsmålene handler om de grundværdier, som lærematerialet beskriver: frihedsrettighederne i grundloven, ligestilling, familieliv og lighed for loven. Dem gennemgår vi her.
Ligestilling mellem kønnene
Ligestilling mellem mænd og kvinder er i dag en af det danske samfunds grundværdier. Mænd og kvinder har samme rettigheder i det politiske og økonomiske liv og i familielivet – for eksempel retten til at stifte familie og blive skilt.
Sådan har det ikke altid været. Ved grundlovsændringen i 1915 fik danske kvinder valgret til Rigsdagen, og i dag har kvinder og mænd naturligvis samme ret til at stemme. I 1976 vedtog Folketinget – efter krav fra EF, det nuværende EU – loven om lige løn for samme arbejde. Der er dog stadig forskelle i praksis, blandt andet i løn og i fordelingen af barselsorlov, hvor kvinder fortsat tager størstedelen.
Frihedsrettighederne: ytring, religion og forening
Grundloven beskytter en række frihedsrettigheder, som staten skal respektere. De er afgørende forudsætninger for demokratiet og fylder meget i værdispørgsmålene. Du kan læse mere om dem på siden om grundloven og rettighederne.
Ytringsfrihed
Ytringsfrihed er retten til frit at give udtryk for sine holdninger. Den omfatter retten til at kritisere, udfordre og stille kritiske spørgsmål til magthaverne, offentlige institutioner og religiøse autoriteter. Grundloven forbyder censur: Regeringen kan ikke kræve, at bøger og aviser godkendes, før de udgives.
Friheden udøves under ansvar. Man kan blive straffet for injurier (at krænke andres ære) eller for offentligt at opfordre til en forbrydelse. Men grænserne er vide, og det er kun domstolene, der kan afgøre, om de er overtrådt.
Religionsfrihed
Religionsfrihed har stået i grundloven siden 1849. Den betyder, at enhver borger kan dyrke den religion, han eller hun ønsker, frit kan skifte religion – eller vælge slet ikke at være troende. Alle borgere har de samme borgerlige og politiske rettigheder, uanset om de har den ene, den anden eller slet ingen tro. Kun monarken er ikke omfattet: Grundloven kræver, at kongen tilhører den evangelisk-lutherske kirke.
Forenings- og forsamlingsfrihed
Foreningsfrihed er retten til at danne foreninger og være medlem af dem – uden at staten på forhånd skal godkende det. På arbejdsmarkedet betyder den, at en arbejdsgiver hverken må fyre en medarbejder, fordi han eller hun er medlem af en fagforening, eller fordi vedkommende ikke er. Kun domstolene kan opløse en forening, der søger at nå sine mål med vold eller anden ulovlighed. Forsamlingsfrihed betyder, at borgerne kan holde møder og demonstrationer uden forhåndsgodkendelse. Læs mere om fagforeningernes rolle på siden om arbejdsmarkedet.
Familie, ægteskab og unges selvbestemmelse
Myndighedsalderen i Danmark er 18 år. Når unge fylder 18 og bliver myndige, kan de frit vælge, hvordan de vil leve deres liv og med hvem. Forældrene kan ikke bestemme, hvilken uddannelse den unge skal tage, hvem den unge må have som kæreste, eller hvem han eller hun skal giftes med.
Ægteskab kan kun indgås frivilligt, og det er strafbart at forsøge at tvinge nogen ind i et ægteskab, de ikke selv ønsker. En ægtefælle – uanset om det er kvinden eller manden – som ikke vil fortsætte ægteskabet, har ret til separation i seks måneder og derefter ret til skilsmisse. Er parret enige, kan de blive skilt straks.
Danmark tilstræber, at homoseksuelle har samme rettigheder og pligter som alle andre. I 1989 blev Danmark det første land i verden, der indførte registreret partnerskab for par af samme køn, og siden 2012 har par af samme køn kunnet indgå ægteskab – også i folkekirken. Siden 2010 har de også kunnet adoptere.
Lighed for loven og demokratisk deltagelse
Grundloven fastslår, at der ikke på grund af tro eller afstamning kan gøres forskel på borgernes rettigheder eller pligter. Diskrimination – at behandle mennesker dårligere på grund af for eksempel tro, hudfarve, køn eller seksuel orientering – er ulovlig, og forbrydelser begået af den slags grunde (hadforbrydelser) kan straffes særligt strengt.
Demokratisk deltagelse hører også til værdierne. Den mest udbredte demokratiske aktivitet er at stemme ved valg: Valgdeltagelsen ved folketingsvalg har i gennemsnit været 86 procent siden år 2000. Foreningslivet fungerer for mange som en træning i demokrati, hvor man afprøver argumenter, indgår kompromiser og stemmer om forslag. Læs mere på siden om demokrati og folkestyre – og slå svære ord op i ordlisten.