Det skal du vide til prøven
- Danmark fik sin første demokratiske grundlov den 5. juni 1849, underskrevet af kong Frederik 7.
- Grundloven er Danmarks forfatning og landets øverste lov – en ret kort tekst med i alt 89 paragraffer.
- Grundloven er blevet ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953. Den nuværende grundlov er fra 1953.
- Grundloven kan kun ændres, hvis både Folketinget og befolkningen ved en folkeafstemning støtter ændringen.
- Grundloven forbyder censur: Staten må ikke kræve, at bøger og aviser godkendes, før de udgives.
- Ytringsfriheden udøves under ansvar for domstolene – for eksempel kan injurier straffes.
- Grundloven beskytter også den personlige frihed, boligens ukrænkelighed, ejendomsretten og privatlivets fred.
- Den 5. juni fejres hvert år som Grundlovsdag med politiske møder over hele landet.
Grundloven fra 1849 – Danmarks forfatning
Danmarks Riges Grundlov er Danmarks forfatning. Den fastlægger de grundlæggende regler for statens styreform, og den sikrer befolkningen en række fundamentale rettigheder og friheder. Grundloven er den øverste lov i Danmark: Folketinget og regeringen skal respektere den og må ikke gøre noget i strid med den.
Før 1849 havde Danmark i næsten 200 år (siden 1660-61) været styret af enevældige konger med udgangspunkt i Kongeloven fra 1665. I marts 1848 krævede borgerskabet i København en fri forfatning, og kong Frederik 7. valgte at følge kravet. Den 5. juni 1849 underskrev han Danmarks første frie forfatning. Kongens magt blev nu delt med folkevalgte repræsentanter, og Danmark fik et parlament med to lovgivende forsamlinger, Folketinget og Landstinget, der samlet blev kaldt Rigsdagen. Du kan læse mere om tiden op til 1849 i Danmarkshistorie før 1849.
Grundloven indførte også magtens tredeling i en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt, der skal kontrollere og begrænse hinanden. I begyndelsen var det dog kun mænd over 30 år, der kunne stemme. Kvinder og tjenestefolk fik først valgret med grundloven i 1915. Læs mere om styreformen i Demokrati og folkestyre.
De politiske frihedsrettigheder
Grundloven beskytter tre rettigheder, som kaldes de politiske frihedsrettigheder, fordi de er afgørende forudsætninger for et demokrati:
- Ytringsfrihed: retten til frit at give udtryk for sine holdninger og meddele sine tanker til andre.
- Forsamlingsfrihed: retten til frit at samles og i fællesskab give udtryk for sine holdninger.
- Foreningsfrihed: retten til at danne foreninger og til at være medlem af dem.
Borgerne kan altså ytre sig, holde møder og danne foreninger, uden at staten på forhånd skal godkende det. Grundloven forbyder censur. Det betyder, at regeringen ikke kan kræve, at for eksempel bøger og aviser skal godkendes, før de udgives.
Enhver frihed udøves dog under ansvar. Ytringsfriheden gælder under ansvar for domstolene: Den, der krænker andres ære (injurier), kan blive straffet og dømt til at betale erstatning. Efter gentagne offentlige koranafbrændinger er det også blevet forbudt offentligt at behandle visse religiøse skrifter 'utilbørligt' (upassende). En forening, der søger at nå sine mål ved vold eller anden ulovlighed, kan dømmes ulovlig og kræves opløst. Men grænserne er vide i Danmark, og kun domstolene kan afgøre, om grænserne for de grundlovssikrede rettigheder er overtrådt. Frihedsrettighederne beskytter dermed den enkelte borger og mindretallet imod, at flertallet misbruger sin magt.
Religionsfrihed og folkekirken
Religionsfriheden blev skrevet ind i grundloven i 1849 som en af de grundlæggende frihedsrettigheder. Den betyder, at alle frit kan dyrke den religion, de ønsker, frit kan skifte religion eller vælge slet ikke at være troende. Alle borgere har de samme borgerlige og politiske rettigheder uanset religiøs tro. Kun monarken er ikke omfattet af religionsfriheden: Grundloven fastslår, at kongen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke – læs mere under Kongehuset.
Grundloven slår samtidig fast, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, som understøttes af staten. Kun medlemmer af folkekirken betaler kirkeskat. Læs mere om kirke og højtider i Kultur og traditioner.
Privatliv og lighed for loven
Grundloven begrænser statens mulighed for at gribe ind i den enkelte borgers privatliv. Den beskytter den personlige frihed, boligens ukrænkelighed, ejendomsretten og privatlivets fred. Grundloven indeholder også regler, der forbyder diskrimination: Der kan ikke på grund af tro eller afstamning gøres forskel på borgernes rettigheder eller deres pligt til at opfylde almindelige borgerpligter.
Grundloven giver desuden borgerne ret til visse ydelser fra det offentlige. Børn har ret til gratis undervisning i folkeskolen, og borgerne har ret til en vis offentlig hjælp, hvis de opfylder lovens betingelser – se Velfærdssamfundet. Det er i sidste instans de uafhængige domstole, der vurderer, om Folketinget og regeringen respekterer rettighederne; læs mere i Retssystemet. Siden 1992 har Den Europæiske Menneskerettighedskonvention desuden været en del af dansk lovgivning og supplerer grundlovens friheds- og menneskerettigheder.
Grundlovsændringer og Grundlovsdag
Det er gjort meget vanskeligt at ændre grundloven, fordi den skal sikre politisk stabilitet og beskytte borgernes grundlæggende rettigheder. En grundlovsændring kræver tilslutning fra både Folketinget og befolkningen ved en folkeafstemning. Det sikrer blandt andet, at et tilfældigt politisk flertal ikke kan fratage et mindretal dets rettigheder eller indføre en helt anden styreform.
Grundloven er blevet ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953. Med ændringen i 1915 fik kvinder valgret. Ved folkeafstemningen i 1953 blev Landstinget afskaffet, så Folketinget blev eneste lovgivende forsamling, grundloven kom også til at gælde for Grønland, det parlamentariske princip blev skrevet ind i grundlovsteksten, og tronen kunne nu arves af en kvinde. Læs mere om valg og folkeafstemninger i Valg og partier.
Den 5. juni kaldes Grundlovsdag og fejres hvert år som en national festdag med politiske møder over hele landet. Vil du videre med din forberedelse, kan du bruge guiden til indfødsretsprøven 2026 eller slå centrale begreber op i ordlisten.