Det skal du vide til prøven
- Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks Riges Grundlov – enevælden blev afskaffet.
- I 1864 tabte Danmark Den 2. Slesvigske Krig og måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg.
- Slaget ved Dybbøl den 18. april 1864 var det afgørende danske nederlag.
- Kvinder fik valgret til sogne- og byråd i 1908 og til Rigsdagen med grundlovsændringen i 1915.
- Dansk Vestindien blev solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollars.
- Ved folkeafstemninger i 1920 blev Nordslesvig (Sønderjylland) genforenet med Danmark.
- Danmark var besat af Tyskland fra den 9. april 1940 til den 5. maj 1945.
- I oktober 1943 blev over 7.000 danske jøder hjulpet til Sverige.
Grundloven 1849: Danmark bliver et demokrati
I marts 1848 krævede borgerskabet i København, at kong Frederik 7. skulle indføre en fri forfatning. Kongen fulgte kravet, ophævede enevælden og erklærede sig som konstitutionel konge – en konge, der regerer i samarbejde med folket på grundlag af en forfatning. Den 5. juni 1849 underskrev han Danmarks Riges Grundlov, landets første frie forfatning.
Med grundloven fik Danmark et parlament, Rigsdagen, med to kamre: Folketinget og Landstinget. Mænd over 30 år kunne stemme, mens hverken kvinder eller fattige havde valgret, altså retten til at stemme. Alligevel var grundloven meget demokratisk for sin tid. Læs mere om tiden før 1849 under Danmarkshistorie før 1849 og om nutidens forfatning under grundloven og rettigheder.
De slesvigske krige og nederlaget i 1864
Det danske rige bestod i midten af 1800-tallet af kongeriget Danmark samt hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Spændingerne mellem dansksindede og tysksindede udløste i 1848-50 en borgerkrig, Treårskrigen (Den 1. Slesvigske Krig), som Danmark vandt.
Da Danmark i 1863 vedtog en fælles forfatning for Danmark og Slesvig – men ikke for Holsten – erklærede Preussen og Østrig krig i februar 1864. Den danske hær måtte opgive forsvarsanlægget Dannevirke, og den 18. april 1864 stormede preusserne den danske stilling ved Dybbøl nær Sønderborg. Danmark tabte krigen og måtte afstå Slesvig, Holsten og det lille hertugdømme Lauenborg. Kongen mistede cirka to femtedele af sin befolkning og en tredjedel af sit territorium. Nederlaget gjorde Danmark til en småstat, som derefter førte en streng neutralitetspolitik.
Industrialisering og nye bevægelser (1864-1914)
I sidste halvdel af 1800-tallet slog industrialiseringen igennem i Danmark. Mange flyttede fra landet ind til byerne, og der opstod en ny samfundsgruppe af arbejdere. Arbejderbevægelsen krævede bedre løn og arbejdsvilkår, og i 1899 endte en langvarig konflikt med Septemberforliget, som stadig ligger til grund for aftalerne på det danske arbejdsmarked. I 1901 kom Systemskiftet, hvor det parlamentariske princip blev indført: En regering må ikke have et flertal i Folketinget imod sig. Læs mere under demokrati og folkestyre.
Andelsbevægelsen
Da kornpriserne faldt i 1870'erne, omlagde de danske landmænd til animalsk produktion, især smør og bacon, som blev solgt til Storbritannien. Bønderne gik sammen i andelsbevægelsen og oprettede andelsmejerier, andelsslagterier og brugsforeninger, hvor de samarbejdede om indkøb og produktion. Et bærende princip var, at man stemte efter "hoveder, ikke høveder" – hvert medlem havde én stemme, uanset hvor mange dyr han ejede. Andelsbevægelsens demokratiske principper har haft stor betydning for det moderne danske samfund.
Kvinder får valgret
Ligestillingskampen tog fart i slutningen af 1800-tallet, blandt andet med foreningen Dansk Kvindesamfund fra 1871. I 1903 fik kvinder valgret til folkekirkens menighedsråd, og fra 1908 kunne de stemme til sogne- og byråd. Med grundlovsændringen i 1915 – der trådte i kraft i 1918 – fik kvinder valgret til Rigsdagens to kamre. Danmark var blandt de første lande i verden, der indførte valgret for kvinder ved parlamentariske valg.
Verdenskrig, Dansk Vestindien og Genforeningen
Danmark var neutralt under 1. Verdenskrig (1914-18), men cirka 6.000 dansksindede sønderjyder døde i tysk krigstjeneste, fordi de var blevet tyske statsborgere efter 1864. USA frygtede, at Tyskland ville besætte Dansk Vestindien, og efter en folkeafstemning i Danmark blev øerne Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan i 1917 solgt til USA for 25 millioner dollars. Til gengæld anerkendte USA, at Grønland hørte under Danmark.
Tyskland tabte verdenskrigen, og i 1920 stemte befolkningen i Slesvig ved to folkeafstemninger om sit tilhørsforhold. I Nordslesvig stemte et stort flertal i februar 1920 for Danmark, mens Mellemslesvig med Flensborg i marts stemte for at forblive under Tyskland. Den 15. juni 1920 blev grænsen flyttet sydpå til sin nuværende placering, og Sønderjyllands tilbagevenden kaldes Genforeningen. Kort forinden udløste uenighed om grænsen Påskekrisen, hvor Christian 10. afskedigede regeringen. Siden krisen har kongemagten ikke blandet sig direkte i politik.
Besættelsen 1940-45
Den 9. april 1940 blev Danmark angrebet og besat af Tyskland. Den militære modstand varede kun få timer. Regeringen og kongen fortsatte, og Danmark førte en samarbejdspolitik med besættelsesmagten for at mildne besættelsesvilkårene. I august 1943 kom der store strejker i flere byer, og da regeringen den 29. august 1943 afviste de tyske krav og indgav sin afskedsbegæring, sluttede samarbejdspolitikken. I september 1943 blev Frihedsrådet oprettet – en illegal komité, hvor lederne af modstandsbevægelserne koordinerede modstanden mod den tyske besættelsesmagt.
Jødernes redning i oktober 1943
I 1940 boede der cirka 8.000 jøder i Danmark. Da tyskerne i oktober 1943 forsøgte at anholde dem, blev mere end 7.000 hjulpet til Sverige af danske medborgere. Op mod 500 danske jøder blev dog sendt til koncentrationslejre i Tyskland. I europæisk sammenhæng overlevede en meget stor andel af de danske jøder folkemordet Holocaust.
Befrielsen den 5. maj 1945
Den 5. maj 1945 blev Danmark officielt befriet af britiske styrker. På Bornholm nægtede tyskerne dog at overgive sig, og øen blev angrebet af sovjetiske styrker, som blev der frem til foråret 1946. I alt blev cirka 7.000 danskere dræbt under 2. Verdenskrig. Læs videre under Danmark efter 1945, i ordlisten og i vores guide til indfødsretsprøven 2026.