Det skal du vide til prøven
- Der skal afholdes folketingsvalg mindst hvert fjerde år – det står i grundloven.
- Valgretsalderen er 18 år. Til folketingsvalg skal man desuden have dansk indfødsret og fast bopæl i riget.
- Spærregrænsen ved folketingsvalg er normalt 2 procent af de gyldige stemmer.
- Kommunal- og regionalvalg holdes hvert fjerde år i november – her kræves ikke dansk indfødsret.
- EU-borgere, statsborgere fra Island og Norge samt personer med fire års fast ophold i Danmark kan stemme til de lokale valg.
- Valg til Europa-Parlamentet holdes hvert femte år. Danmark har 15 af de 720 medlemmer.
- Alle stemmeberettigede, der bor i Danmark, modtager automatisk et valgkort, og man kan brevstemme før valgdagen.
- Det er statsministeren, der har ansvar for, at der udskrives nyvalg til Folketinget.
Folketingsvalg: mindst hvert fjerde år
Ifølge grundloven skal der afholdes folketingsvalg mindst hvert fjerde år. Folketingets medlemmer vælges altså for højst fire år ad gangen. Det er statsministeren, der udskriver nyvalg – enten efter de fire år eller tidligere, hvis statsministeren ønsker det.
Folketingsvalg afholdes som almindelige, direkte og hemmelige valg. Almindelige betyder, at alle med dansk indfødsret har valgret (ret til at stemme), når de er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget – Danmark, Grønland eller Færøerne. Direkte betyder, at der stemmes direkte på kandidater eller partier. Hemmelige betyder, at ingen kan se, hvem man stemmer på.
Den, der har valgret, er normalt også valgbar – altså kan stille op og blive valgt til Folketinget. Man må dog ikke være straffet for noget, som i folks øjne gør én uværdig til at sidde i Folketinget. Der er ingen pligt til at stemme, men siden år 2000 har i gennemsnit 86 procent af vælgerne stemt ved folketingsvalg – en høj andel sammenlignet med nabolandene.
Valgsystemet og spærregrænsen på 2 procent
Mandaterne (pladserne) i Folketinget fordeles efter forholdstalsmetoden. Det betyder, at et parti så vidt muligt får samme andel af mandaterne, som det har fået af de afgivne gyldige stemmer. Får et parti ti procent af stemmerne, skal det rundt regnet have ti procent af mandaterne.
Der gælder normalt en spærregrænse: Et parti skal have mindst 2 procent af de gyldige stemmer for at komme i Folketinget. Grænsen er lavere end i mange nabolande – i Sverige og Norge er den fire procent og i Tyskland fem procent. Derfor er der typisk mange partier i Folketinget: Siden Jordskredsvalget i 1973 (se Danmark efter 1945) er der ved hvert valg blevet valgt mellem 7 og 12 partier ind.
De fleste kandidater stiller op for et opstillingsberettiget parti. Partier, der blev valgt ved sidste folketingsvalg, er automatisk opstillingsberettigede; nye partier skal indsamle underskrifter (normalt cirka 20.000). Man kan også stille op uden for partierne med anbefaling fra mindst 150 vælgere i sin opstillingskreds, men meget få er blevet valgt på den måde.
Sådan stemmer du: valgkort og brevstemme
Alle stemmeberettigede, der bor i Danmark, modtager automatisk et valgkort. På valgdagen kan man stemme på to måder: på en bestemt kandidat (en personlig stemme) eller på et parti (en partistemme). Man må kun sætte ét kryds på stemmesedlen.
Man kan også brevstemme før valgdagen i stedet for at møde op på valgstedet. Det foregår ofte ved, at man afgiver sin stemme i en brevkonvolut på Borgerservice i sin kommune. Brevstemmer kan også ofte afgives på for eksempel sygehuse og plejehjem. Når stemmerne er talt op, forhandler de valgte partier om, hvem der skal danne regering.
Kommunal- og regionalvalg: hvert fjerde år i november
Danmark består af 98 kommuner og fem regioner. Kommunerne ledes af folkevalgte kommunalbestyrelser (ofte kaldet byråd), hvis formand kaldes borgmester. Regionerne ledes af regionsråd. Medlemmerne vælges for fire år ad gangen, og valget holdes over hele landet hvert fjerde år i november. Kommunernes og regionernes opgaver er beskrevet under velfærdssamfundet.
Til de lokale valg behøver man ikke dansk indfødsret. Man skal være fyldt 18 år og have fast bopæl i kommunen eller regionen – og derudover er det nok, at man enten er statsborger i et andet EU-land, Island eller Norge, eller uden afbrydelse har boet fast i Danmark i de sidste fire år før valgdagen. De fleste landsdækkende partier stiller også op lokalt, men lokale borgergrupper kan stille op på egne kandidatlister, de såkaldte lokallister. Valgdeltagelsen er i gennemsnit 73 procent siden 2000.
Valg til Europa-Parlamentet
Der afholdes valg til Europa-Parlamentet hvert femte år. Parlamentet består af 720 medlemmer fra de 27 EU-lande, og Danmark har 15 medlemmer. Medlemmerne er grupperet efter politiske holdninger – ikke efter land. Det seneste valg blev afholdt i juni 2024. Valgdeltagelsen er lavere end ved de andre valg: i gennemsnit 58 procent siden 2000.
De politiske partier og blokkene
De politiske partier er nok de vigtigste deltagere i det danske demokrati, men de er ikke nævnt i grundloven. Folketingets fire ældste partier – Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti – kaldes ofte 'de regeringsbærende' partier, fordi de har været regeringspartier i klart flest år. Ved folketingsvalget i 2022 blev der valgt 12 partier ind i Folketinget.
Partierne deles traditionelt i to fløje: de borgerlige partier og partierne på venstrefløjen. De partier, der sammen har regeringsmagten, kaldes regeringspartier. Har de tilsammen flertal i Folketinget, taler man om en flertalsregering – som regeringen dannet efter valget i 2022 af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Siden 2. Verdenskrig har de fleste regeringer dog været mindretalsregeringer, der har brug for stemmer fra støttepartier uden for regeringen. Partierne, der er imod regeringen, kaldes oppositionen. Flere centrale begreber er forklaret i ordlisten, og i guiden til indfødsretsprøven kan du se, hvordan emnet indgår i prøven.