Det skal du vide til prøven
- De fleste velfærdsydelser finansieres af hele befolkningen i fællesskab via skatter og afgifter – ikke via private forsikringer eller sociale bidrag.
- De fem regioner driver størstedelen af sundhedsvæsenet, herunder sygehusene, som er gratis for patienterne.
- Den praktiserende læge ("egen læge") er gratis og er borgerens indgang til sundhedsvæsenet.
- Danmark har ti års undervisningspligt – men ikke skolepligt.
- Karakterskalaen hedder 7-trins-skalaen: højeste karakter er 12, laveste er -3.
- Den samlede barsels- og forældreorlov med fulde dagpenge er 52 uger (siden 2002).
- Folkepensionen giver alle ældre ret til pension uanset indkomst – den blev indført med lovene i 1956 og 1964.
- De 98 kommuner leverer i praksis de fleste velfærdsydelser, fx børnepasning, folkeskoler og ældrepleje.
Hvad er den danske velfærdsmodel?
Det danske velfærdssamfund bygger på et princip om, at borgeren har både rettigheder og pligter. Borgere, der opfylder betingelserne, har ret til velfærdssamfundets ydelser. Til gengæld har man pligt til at bidrage: dels ved at betale skat, dels ved at arbejde, hvis man kan – en slags uformel kontrakt mellem staten og borgerne.
Den danske model ligner de andre nordiske landes og kaldes derfor ofte den nordiske model. Den skiller sig ud på tre punkter: Staten har et stort ansvar for borgernes velfærd "fra vugge til grav". De fleste ydelser finansieres af hele befolkningen via skatter og afgifter – i mange andre lande betales velfærden mest gennem sociale bidrag fra lønmodtagere og arbejdsgivere. Og velfærden stilles til rådighed for alle borgere, der opfylder betingelserne.
Skattesystemet omfordeler mellem borgerne. Den danske indkomstskat er progressiv: Skatteprocenten stiger for høje indkomster, så de, der tjener mest, betaler både mere og en større andel af deres løn.
Sundhedsvæsenet
Det er de fem regioner, der står for driften af langt størstedelen af sundhedsvæsenet – herunder sygehusene, som er gratis for patienterne. Det er også gratis at gå til sin praktiserende læge, som de fleste borgere er fast tilmeldt ("egen læge"). Egen læge er indgangen til sundhedsvæsenet og kan ved behov henvise patienten videre til en speciallæge eller et sygehus.
Ikke alt er dog gratis. Der er egenbetaling på fx medicin på recept og de fleste psykologbehandlinger, men med offentligt tilskud. Tandpleje er gratis for børn og unge op til og med 21 år; derefter er egenbetalingen generelt høj. Kommunerne har ansvar for blandt andet genoptræning efter sygehusindlæggelse, hjemmesygepleje og forebyggelse. Historisk blev udgifterne dækket af sygekasser, som i 1973 blev afløst af den offentlige sygesikring.
Uddannelse
Danmark har ikke skolepligt, men ti års undervisningspligt: Alle børn skal modtage undervisning i ti år, men forældrene kan frit vælge mellem den offentlige folkeskole, private skoler eller hjemmeundervisning. Folkeskolen omfatter en et-årig børnehaveklasse (0. klasse) og et ni-årigt skoleforløb, med mulighed for et ekstra år i 10. klasse.
Danmark har også en lang tradition for friskoler, der går tilbage til midten af 1800-tallet. De ejes af en forening – ikke af kommunen – og finansieres med et offentligt tilskud, mens en mindre del betales af forældrene. I 2023 gik 19 procent af børnene i fri- eller privatskole.
Fra 8. klasse får eleverne karakterer efter 7-trins-skalaen, som bruges i hele uddannelsessystemet. Den har to karakterer for ikke-beståede præstationer (-3 og 00) og fem for beståede (02, 4, 7, 10 og 12). Langt de fleste uddannelser er gratis, og studerende kan modtage SU (Statens Uddannelsesstøtte) – hjemmeboende tidligst fra de fylder 18 år. Efter grundskolen fortsætter de fleste unge på en ungdomsuddannelse, fx gymnasiet eller en erhvervsuddannelse.
Sociale ydelser og pension
Cirka en tredjedel af de offentlige udgifter går til kontante ydelser (overførselsindkomster). De omfatter blandt andet folkepension, førtidspension, SU, barselsdagpenge, børne- og ungeydelse, dagpenge ved arbejdsløshed og sygdom samt kontanthjælp. Boligstøtte er økonomisk hjælp til at betale sin husleje.
Folkepensionen giver alle ældre ret til pension uanset indkomst. Folkepensionsalderen hæves gradvist, i takt med at danskerne lever længere: Den var 65 år til og med 2018, blev 67 år i 2022 og stiger til 68 år fra 2030 og 69 år fra 2035. Oven på folkepensionen har de fleste i dag en arbejdsmarkedspension – læs mere under arbejdsmarkedet.
Den samlede barsels- og forældreorlov har siden 2002 været 52 uger med fulde dagpenge: fire uger før og 14 uger efter fødslen til moderen, to uger til faderen ved fødslen og 32 ugers forældreorlov, der kan fordeles frit. Fra august 2022 skal faderen dog tage mindst 11 uger af orloven.
Børnepasning og kommunernes opgaver
Velfærdsmodellen lægger stor vægt på serviceopgaver, der aflaster familien – især børnepasning (vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger) og ældrepleje. Så godt som alle børn mellem 1 og 6 år bliver passet, så både mødre og fædre kan arbejde fuld tid.
Folketinget fastlægger rammerne for velfærdssamfundet, men det er de 98 kommuner, der i praksis leverer de fleste ydelser og fungerer som borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne står blandt andet for børnepasning, folkeskoler, ældrepleje, biblioteker, jobcentre og tildeling af sociale ydelser. Regionerne driver sundhedsvæsenet, mens staten tager sig af politi, retsvæsen, forsvar og de videregående uddannelser. Se også demokrati og folkestyre.
Velfærdsmodellens historie og udfordringer
De første skridt mod nutidens velfærdssamfund blev taget i 1890'erne. I 1933 blev 55 socialpolitiske love samlet i fire folkeforsikringslove med Kanslergadeforliget. De vigtigste spor blev dog lagt i 1950'erne og 1960'erne, blandt andet med folkepensionslovene i 1956 og 1964 – se også Danmark efter 1945.
Den største langsigtede udfordring er, at der bliver færre til at betale for den velfærd, som flere skal nyde godt af, fordi middellevetiden stiger, og fødselstallet har været lavt. Derfor er pensionsalderen hævet, og dagpengeperioden er afkortet til to år (siden 2010). Er du i tvivl om et begreb, kan du slå det op i ordlisten.