Det skal du vide til prøven
- Harald Blåtand regnes som den første konge, der regerede hele Danmark, og han blev døbt cirka 965 – Jellingstenene står i Jelling i Jylland.
- Med reformationen i 1536 blev Danmark protestantisk under Christian 3., og kirken kom under kongen i stedet for paven.
- Enevælden blev indført i 1660-61 under Frederik 3., og Kongeloven fra 1665 fastslog kongens næsten ubegrænsede magt.
- Stavnsbåndet fra 1733 bandt bønderne til godset, hvor de var født – det blev ophævet fra 1788.
- Danmark måtte afgive Norge til Sverige ved fredsaftalen i 1814 efter Napoleonskrigene.
- Første halvdel af 1800-tallet kaldes guldalderen med navne som H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og H.C. Ørsted.
- Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks Riges Grundlov, og enevælden blev afskaffet.
Vikingetiden (ca. 750-1050)
I vikingetiden blev Danmark samlet under én konge. De fleste mennesker var bønder eller handelsmænd, men vikingerne sejlede også på togter ud i Europa, hvor de handlede, plyndrede og bosatte sig – blandt andet i England og Normandiet. Svend Tveskæg erobrede England, og hans søn Knud den Store herskede over både England, Danmark og Norge, da vikingeriget var størst.
Navnet Danmark ses første gang brugt inden for landets grænser på en runesten fra cirka år 955, rejst af kong Gorm den Gamle til minde om sin kone Thyra. Deres søn Harald Blåtand regnes som den første konge, der regerede hele Danmark. Han rejste selv en runesten omkring år 965, og stenene står i dag i Jelling i Jylland – de kaldes Jellingstenene. For at sikre riget opførte Harald Blåtand omkring år 980 en række ringborge, blandt andet Trelleborg.
I vikingetiden kom kristendommen til Danmark og erstattede langsomt den nordiske religion, asatroen. Missionæren Ansgar byggede kirker i Hedeby og Ribe i 800-tallet, og cirka 965 blev Harald Blåtand døbt. På hans Jellingsten står der, at kong Harald vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. Stenen kaldes derfor ofte for Danmarks dåbsattest.
Middelalderen kort (ca. 1050-1500)
I middelalderen kæmpede konge, kirke og adel om magten. Kongerne måtte indgå aftaler med stormændene, såkaldte håndfæstninger – den første blev underskrevet af Erik Klipping i 1282. Fra perioden stammer også Jyske Lov fra 1241 med den kendte sætning "Med lov skal man land bygge". Omkring 1350 ramte pesten, Den Sorte Død, som slog op mod halvdelen af befolkningen ihjel. I 1397 samlede Margrete 1. Danmark, Norge og Sverige i Kalmarunionen med Danmark som den dominerende magt. Unionen blev endeligt opløst i 1523, da Sverige rev sig løs – men Norge forblev i union med Danmark frem til 1814.
Reformationen 1536
Omkring år 1500 blev den katolske kirkes magt udfordret af protestantiske bevægelser, især den tyske munk Martin Luthers lære. I Danmark udbredte præsten Hans Tausen ideerne, og i 1534 udbrød der borgerkrig mellem katolikker og protestanter. Under Christian 3. vandt protestanterne i 1536, og samme år blev reformationen formelt gennemført: Danmark blev et protestantisk land, kongen afsatte de katolske biskopper, og kirken hørte nu under kongen i stedet for under paven. Kongen overtog kirkens ejendom, Biblen blev oversat til dansk, og gudstjenesten foregik nu på dansk. Den protestantiske (evangelisk-lutherske) kristendom er stadig grundlaget for folkekirken i dag – læs mere under kultur og traditioner.
Enevælden og Kongeloven 1665
Efter tabte krige mod Sverige – hvor Danmark ved Roskilde-freden i 1658 for altid måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge – var landet i krise. I 1660-61 indførte Frederik 3. en ny styreform: enevælden. Kongemagten gik nu automatisk i arv, og kongen regerede helt alene; han kunne selv indføre love og opkræve skatter uden at spørge andre. I 1665 fik Danmark som det eneste enevældige monarki i Europa en nedskreven grundlov, Kongeloven, som fastslog, at kongen havde næsten ubegrænset magt. Kongeloven var grundlaget for enevælden helt frem til den første demokratiske grundlov i 1849.
Stavnsbåndet og landboreformerne
For at sikre godserne stabil arbejdskraft indførte kongen i 1733 stavnsbåndet: alle bønder skulle blive på det gods, hvor de var født, indtil de var 40 år. De fleste bønder var fæstebønder, der betalte afgift til godsejeren og arbejdede gratis på hans jord. Med oplysningstidens ideer kom landboreformerne, og fra 1788 blev stavnsbåndet ophævet. Bønderne kunne nu selv vælge, hvor de ville bo, og fik mulighed for at eje deres egen jord. Frihedsstøtten i København markerer stavnsbåndets ophævelse.
Tabet af Norge 1814 og guldalderen
Under Napoleonskrigene angreb den britiske flåde Danmark – først ved Slaget på Reden i 1801 og igen i 1807, hvor briterne bombarderede København og erobrede den danske flåde. Danmark valgte derefter Frankrigs side, og da Frankrig tabte krigen, måtte Danmark ved fredsaftalen i 1814 afgive Norge til Sverige. Det var afslutningen på over 400 års dansk-norsk union.
Trods krisen blomstrede dansk kultur, kunst og videnskab i første halvdel af 1800-tallet – perioden kaldes guldalderen. Fysikeren H.C. Ørsted opdagede i 1820 elektromagnetismen og fandt på danske ord som ilt og brint. Forfatteren H.C. Andersen blev verdenskendt for sine eventyr, som er oversat til over 125 sprog, og filosoffen Søren Kierkegaard regnes som grundlægger af den eksistentialistiske filosofi.
Vejen til Grundloven 1849
I 1848 udbrød der revolution i mange europæiske hovedstæder. Der blev ikke revolution i Danmark, men borgerskabet i København krævede i marts 1848, at kong Frederik 7. skulle indføre en fri forfatning. Kongen fulgte kravet, ophævede den enevældige statsform og erklærede sig som konstitutionel konge. Den 5. juni 1849 underskrev han Danmarks Riges Grundlov. Danmark fik et parlament, Rigsdagen, med to kamre: Folketinget og Landstinget. Mænd over 30 år fik valgret, mens kvinder og fattige endnu ikke kunne stemme. Læs videre om tiden efter i Danmarkshistorie 1849-1945, om selve forfatningen under grundloven og rettigheder – og find svære ord i ordlisten.