Hvad betyder demokrati i Danmark?
Danmark har et repræsentativt demokrati. Det betyder, at befolkningen vælger repræsentanter til Folketinget, som derefter træffer beslutninger på folkets vegne. På valgdagen står de folkevalgte til regnskab over for vælgerne. Folkestyret er altså overvejende indirekte, men det suppleres af folkeafstemninger, hvor befolkningen tager direkte stilling til et konkret spørgsmål.
Rammerne for demokratiet er fastlagt i grundloven, som Danmark fik den 5. juni 1849. I det danske demokrati gælder parlamentarismen: En regering kan ikke dannes eller blive ved magten, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig. Princippet slog igennem med Systemskiftet i 1901 og blev skrevet ind i grundloven i 1953.
- Folketinget har 179 medlemmer: 175 vælges i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland.
- Statens magt er tredelt i en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt.
- Parlamentarisme betyder, at en regering ikke må have et flertal i Folketinget imod sig.
- De fleste regeringer siden 2. verdenskrig har været mindretalsregeringer.
- Statsministeren kan når som helst udskrive nyvalg – det kaldes opløsningsretten.
- Folketingets Ombudsmand kontrollerer den offentlige forvaltning.
- Siden 1953 har der været 16 folkeafstemninger – over halvdelen har handlet om EU.
Magtens tredeling
Med grundloven i 1849 blev kongens enevældige magt ophævet, og statens magt blev delt i tre:
- Den lovgivende magt: Regeringen og Folketinget lovgiver i forening.
- Den udøvende magt: Regeringen administrerer lovene via ministerierne og fører dem ud i livet.
- Den dømmende magt: Domstolene afgør konflikter mellem borgerne og mellem borgerne og staten og dømmer i straffesager. Læs mere under retssystemet.
Grundtanken er, at de tre magter skal kontrollere og begrænse hinanden, så magten ikke bliver centraliseret eller misbrugt.
Folketinget – Danmarks parlament
Folketinget har sammen med regeringen den lovgivende magt og har til huse på Christiansborg i København. Det har 179 medlemmer: 175 vælges i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland. Folketinget vælges for højst fire år ad gangen – reglerne for valget kan du læse om under valg og partier.
Folketingsåret begynder den første tirsdag i oktober, hvor statsministeren holder sin åbningstale om rigets stilling. Folketinget vedtager i gennemsnit cirka 200 lovforslag om året, blandt andet finansloven, som er statens samlede budget for det næste år. Et lovforslag skal gennem tre behandlinger i folketingssalen, før det kan vedtages, og en afstemning er kun gyldig, hvis mindst 90 medlemmer deltager. Folketingets møder er som udgangspunkt offentlige.
Folketingets udvalg
En stor del af arbejdet foregår i de stående udvalg, som ofte kaldes Folketingets værksteder. Der er normalt mellem 20 og 25 stående udvalg, og et udvalg har typisk 29 medlemmer, fordelt så det afspejler partiernes størrelse i Folketinget. Efter førstebehandlingen sendes et lovforslag normalt til grundig behandling i et udvalg, som til sidst skriver en rapport (betænkning). Ifølge grundloven skal der desuden være et udenrigspolitisk nævn, og Europaudvalget giver regeringen et forhandlingsmandat, før den tager til vigtige forhandlinger i EU.
Regeringen og statsministeren
Regeringen har den udøvende magt og udarbejder desuden langt de fleste lovforslag. Den ledes af statsministeren og består af ministre fra ét eller flere partier. Formelt er det kongen, der udnævner regeringen – ofte efter en såkaldt kongerunde – men han må ikke udnævne en regering, der har et flertal i Folketinget imod sig. Kongen har ingen politisk magt – læs mere under kongehuset.
Statsministeren udnævner de øvrige ministre og bestemmer antallet; siden 2000 har der været mellem 17 og 23 ministre. En minister behøver ikke at være medlem af Folketinget. Statsministeren kan når som helst udskrive nyvalg – det kaldes opløsningsretten.
Mindretalsregeringer og det samarbejdende folkestyre
Hvis regeringspartierne tilsammen har flertal i Folketinget, taler man om en flertalsregering – for eksempel regeringen siden 2022 med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Langt de fleste regeringer siden 2. verdenskrig har dog været mindretalsregeringer, som har brug for stemmer fra støttepartier for at skabe flertal bag deres forslag. Partierne imod regeringen kaldes oppositionen. Siden 1920 har intet enkelt parti haft flertal alene, og derfor vedtages de fleste love gennem brede kompromiser – det kaldes det samarbejdende folkestyre.
Kontrol med magten og Folketingets Ombudsmand
Folketinget kontrollerer, at regeringen fører lovene ud i livet som ønsket. Medlemmerne kan stille spørgsmål til ministrene, rejse forespørgselsdebatter og kalde en minister i samråd. Hvis et flertal udtaler mistillid til statsministeren – et mistillidsvotum – må regeringen gå af, eller statsministeren må udskrive nyvalg. Mistænkes en minister for noget ulovligt i sit arbejde, kan sagen komme for en særlig domstol, Rigsretten.
Folketingets Ombudsmand er nævnt i grundloven og kontrollerer den offentlige forvaltning. Ombudsmanden vælges af Folketinget, men er uafhængig i sit arbejde og bedømmer, om der er sket fejl eller forsømmelser hos myndighederne. Ombudsmanden kan ikke tilsidesætte en myndigheds afgørelse, men kan kritisere og opfordre myndighederne til at ændre praksis.
Folkeafstemninger og borgerforslag
Ved en folkeafstemning deltager befolkningen direkte i beslutningerne. Grundloven fastsætter, at nogle spørgsmål skal afgøres ved folkeafstemning – blandt andet ændringer af grundloven og af valgretsalderen. Et mindretal på mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer (60 medlemmer) kan kræve, at et vedtaget lovforslag sendes til folkeafstemning. Og hvis Danmark skal afgive suverænitet til internationalt samarbejde, kræves der folkeafstemning, medmindre mindst 150 af de 179 medlemmer stemmer ja.
Siden 1953 har der været 16 folkeafstemninger, og over halvdelen har handlet om Danmarks forhold til EU. I 2000 stemte et flertal nej til euroen, og i 2022 stemte et stort flertal ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Siden 2018 kan borgere med valgret desuden stille borgerforslag: Mindst fire borgere skal stille forslaget, og får det 50.000 støtter inden 180 dage, overvejer Folketinget, om det skal fremsættes.
Find flere centrale begreber i ordlisten, og læs om prøvens form i guiden til indfødsretsprøven 2026.